Skip to main content
Specialister i spejle og overflader

Kvalitetssikring

Kvalitetssikring bliver personligt hos os

Du bliver formentlig overrasket.

For når du besøger Gern, bemærker du nok først vores mange nye, store maskiner. Men når vi taler kvalitetssikring, sker det meste manuelt – mellem fingrene på medarbejderne. Og for øjnene af deres trænede, kritiske blik. Af samme årsag monterer vi også alle hængsler og beslag manuelt.

Faktisk har vi flettet kvalitetstjek naturligt ind i det daglige arbejde. Hver morgen tester og måler vi på alt, vi producerer – særligt ift. sandblæsning, beslag og lim.

Limen hærder i øvrigt også i mindst tre døgn, før vi sender varen ud af huset. For dig betyder det, at du bliver sikret yderligere mod fejl og unøjagtigheder ved det samlede produkt.

Vi gemmer endda limprøver fra hver eneste individuelle ordre i mindst to år. Så skulle du få spørgsmål til limen i en bestemt produktion, finder og gentester vi den for dig – selv flere år efter.

Samtidig tager vi prøver fra hver pakke. Kun yderst sjældent finder vi fejl eller afvigelser. Men hvis det sker, kasserer vi hele pakken – og tjekker de andre pakker.

Resultatet af alle anstrengelserne?

Vores reklamationsprocent kan du næsten kun se under mikroskop: 0,3 procent. Samtidig holder vi en leveringssikkerhed på hele 98 procent. Selv under globale kriser.

98

Leveringssikkerhed

50

Års erfaring

0.3%

Reklamationsprocent

Certificeringer

TÜV-certificering garanterer dig kvaliteten

Som vores samarbejdspartner og kunde får du ekstra tryghed ved at vide, at Gern som den første virksomhed i branchen har opnået TÜV-certificering af samtlige dobbelte spejldøre, vi producerer.

Dermed lever vi op til de højeste kvalitetskrav til materialevalg og produktionsmetoder.

Certificeringen bliver dog aldrig en sovepude for os: Fra vi starter produktionen op hver morgen, til sidste medarbejder lukker om aftenen, knokler vi hele tiden for at forbedre kvaliteten én tand til. Og én til.

Specialister i enhver spejlløsning

Først når du er fuldkommen tilfreds, er vi i mål

Dobbelte spejldøre

Vi sætter en ære i at kombinere funktion, design og pris – så du får et værdifuldt resultat hver gang.

Produktionen tilpasses
efter dine behov

Forvent desuden altid høj leveringssikkerhed, ensartet høj kvalitet og fleksibilitet ift. at tilpasse produktionen, så den flugter med dine behov.

Sparring og rådgivning
hele vejen

Sparring og rådgivning er også en naturlig del af samarbejdet; så du får den optimale spejlløsning uanset dit aktuelle ønske.