
Specialister i spejlløsninger
Gern Spejl er en af Skandinaviens mest erfarne specialister inden for produktion af kundespecifikke spejlløsninger til bad- og møbelindustrien.
Som kunde er du sikret en stabil leverandør, der sætter værdier som samarbejde, troværdighed og fleksibilitet højt i alle faser af processen.
Vi ser samarbejdet med vores kunder som et partnerskab, da vi tror på, at et fælles mål er afgørende for vores fælles succes.
Gern Spejl producerer udelukkende kundespecifikke produkter. Vi tilbyder sparring og rådgivning, idet vi kombinerer funktion, design og pris for at opnå den mest optimale spejlløsning til vores kunder.
Med vores topmoderne og fleksible produktionsanlæg skaber vi et effektivt produktionsmiljø, og samtidig giver vi kunderne sikkerhed for en håndværksmæssig høj standard.
Vi tøver derfor ikke med at kalde os:
Specialister i spejlløsninger.
Mere end 40 års erfaring og knowhow
Gern Spejl er en 100 % dansk, familieejet virksomhed, der blev grundlagt i 1972. Med over 40 års erfaring i branchen har vi opbygget en enorm viden omkring spejlproduktion, og det er dét, der er fundamentet for Gern Spejls konstante udvikling gennem årene.
Virksomhedens udvikling har i stor grad været præget af udviklingen i markedet og kundernes efterspørgsel efter nye produkter. Samspillet med kunderne og Gern Spejls evne til at tilpasse sig ønsker og krav fra omverdenen har sikret, at der er konstant fokus på udvikling af både produkter og produktionsmetoder.
Kundespecifikke løsninger
Gern Spejl er udelukkende ordreproducerende af kundespecifikke spejlløsninger, og vi råder over et topmoderne produktionsanlæg, der er gearet til stor volumen. Vi er fleksible og har kapaciteten til at levere specifikke spejlløsninger sikkert og med kort leveringstid.
Vores målsætning er, gennem et troværdigt samarbejde med vores kunder og samarbejdspartnere, at levere markedets bedste spejlløsninger.
I branchen og blandt kunderne er vi kendt for:
Høj kvalitet og leveringssikkerhed.