background
Gern Glas styrker sit forretningskoncept
08-11-2018
Image

PRESSEMEDDELELSE
Oktober 2018
Gern Glas styrker sit forretningskoncept
Gern Glas A/S har igennem de senere år udviklet sig til en betydelig spiller inden for forarbejdning af spejl
herunder sandblæsning og fremstilling af spejllåger til køkken- møbel- og bad industrien. Virksomheden
er udelukkende ordreproducerende og har i dag specialiseret sig indenfor limning af spejllåger.
Markedet for disse produkter udvikler sig forsat meget positivt og denne udvikling forventes at fortsætte
i årene fremover.
Derfor har man nu valgt at tilpasse Strategien og virksomheden, så spejlprodukter og specielt fremstilling
af dobbeltlåger, samt sandblæste spejle fremover vil være kernen i selskabets forretningsgrundlag.
Gern Glas A/S kerneområder har igennem årene været på både spejl- og glasforretning, med afsætning
til specielt det nordeuropæiske marked. Men over de seneste år har man kunne konstatere ændringer i
indkøbsmønster samt oplevet en faldende efterspørgsel på selskabets produkter af forarbejdet glas.
Som konsekvens af disse ændrede markedsforhold er det besluttet, at nedprioritere glas-produktionen,
så der fremadrettet udelukkende fokuseres på fremstilling af spejlprodukter.
Christian G. Jensen, som i forbindelse med beslutningen om styrkelsen af forretningskonceptet er udnævnt
til adm. direktør, udtaler: ”Vi skal satse på kvalitetsprodukter til større kunder, hvor også volumen er, for at
sikre en konstant og ensartet produktion.”
Christian G. Jensen udtaler endvidere: ”beslutning om at ophøre med forarbejdning af glas, vil sikre at alle
kræfter fremadrettet bliver brugt på at videreudvikle spejlprodukter og løsninger til gavn for vores kunder”.
Gern Glas vil beskæftige 24 medarbejdere hvilket i forhold til nuværende antal ansatte er en reduktion på
9 medarbejdere.
Ole E. Mortensen, hidtidig direktør og fremtidig bestyrelsesformand udtaler: ”Gern Glas har specielt
de sidste år været udfordret af faldende salgspriser og efterspørgsel. Beslutningen om at styrke
forretningskonceptet ses som en nødvendig beslutning for at sikre tilstedeværelsen på den længere bane.
Det er med stor beklagelse at det samtidigt er nødvendigt at tage afsked med et antal medarbejdere.
Ambitionen er at en række af de tabte arbejdspladser kan genetableres i takt med at aktiviteten i
virksomheden stiger igen”.
Om Gern Glas A/S
Gern Glas A/S, i Sorring ved Silkeborg er grundlagt i 1972. Virksomheden er en af Skandinaviens største
virksomheder inden for forarbejdning af planglas og spejle til køkken-, bad- og møbelindustrien.
Virksomheden har specialiseret sig inden for montage af beslag og limning af spejllåger og har som en
af de første i branchen fået TüV certificeret sine produkter og processer.
Kontakt
For yderligere information kan Christian G. Jensen kontaktes på tlf.: 2210 6678 - cgj@gernglas.dk

Seneste artikler

Image
08-11-2018
Gern Glas styrker sit forretningskoncept
Læs mere

Skal vi snakke?

Send os en mail på:
sale@gernmirror.com

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

COOKIEBESKED

Her på siden anvender vi cookies til at få et indblik i hvordan du bruger vores hjemmeside og til at målrette vores markedsføring. Det hjælper os til at optimere din oplevelse på siden og understøtte markedsføringen af vores services fra os selv og 3. parter.

Ved at fortsætte på siden eller klikke ”Ok, forstået!” accepterer du brugen af cookies.